Formandens nyhedsbrev 9. august 2019

Man høster næppe megen ros for en konstatering af at sommerferien er slut. Ikke desto mindre er vi nu en uge inde i det nye skoleår og på mandag starter eleverne igen. Dermed flyttes lærernes fokus igen over på det vigtige arbejde med undervisning. Det er fantastisk at se, hvor mange lærere der virkelig brænder for deres arbejde og nærmest bogstavelig talt vil gå gennem ild og vand for deres elever. Men kredsformanden løfter lige en formanende pegefinger: Husk nu at holde fri når du har det. Det grænseløse arbejde er ikke sundt.

Netop derfor lavede vi i juni en forlængelse af vores arbejdstidsaftale med ”tid på opgaven ”. Den aftale er blevet implementeret ude på skolerne og nu er det så tid til at følge op på processen og evaluere implementeringen. Kredsformandsskabet og forvaltningen vil medio september komme ud på alle skoler og tage en drøftelse med skoleleder og TR om hvordan processen har været: Hvordan har dialogen mellem skoleleder og lærer om det kommende års opgaver været? Indeholder opgaveoversigten det den skal? Er der noget vi skal have forbedret til næste år? M.v. Det er vigtigt at lærerne klæder tillidsrepræsentanten på til mødet i september således at vi kan få en god og indholdsrig drøftelse og dialog. På trods af sommerferie – eller måske på grund af samme – har mange sikkert fulgt lidt med i den faglige debat i medierne. Således også kredsformanden, der har benyttet lejligheden til at følge udmeldinger fra den nye undervisningsminister. Ikke overraskende har det været en blandet fornøjelse, men én udmelding mangler især: Hvordan og hvornår sker der noget med de manglende ressourcer til folkeskolen. Rigtig mange af folkeskolens udfordringer, som ministeren ikke har været sen til at sætte fingeren på, kunne løses med flere ressourcer. For nu at sige det provokerende bankrøveragtigt: ”Hold kæft, og kom med pengene ”. Under overskriften ”Det etiske Dilemma” har Kristeligt Dagblad haft en debat og en podcast om valget mellem folkeskolen og friskolen. Udgangspunktet var en henvendelse fra en ung mor der egentlig gerne ville støtte fællesskabet men selv havde haft en dårlig oplevelse i folkeskolen. Hun havde hørt at den lokale folkeskole havde disciplinære problemer og derfor havde hun nu meldt sit barn – der var 1 uge gammelt – ind i friskolen. Jeg må indrømme at jeg har svært ved at se dilemmaet: Folkeskolen er det naturlige førstevalg og derfor bør man give den en chance. Hvis ikke folkeskolen lever op til forventningerne bør man kridte skoene og tage en dialog. Hvis den ikke bærer frugt, kan man tage et andet valg, men som udgangspunkt: Vælg den lokale folkeskole. Den er med garanti bedre end sit rygte.

Lars Pedersen

Kredsformand